Historien om autisme kort fortalt

Ordet autisme er afledt af det græske ord αυτος (autos), som betyder “selv” (som i “mig selv”). Det blev i 1912 brugt af den schweiziske psykiater Eugene Bleuler til at beskrive skizofrenes problemer med at kontakte andre mennesker.

Leo Kanner

Den medicinske klassificering af autisme kom først i 1943, da psykiateren dr. Leo Kanner fra Johns Hopkins Hospital i Baltimore beskrev 11 børnepatienter med slående ligheder i adfærd og introducerede begrebet tidlig infantil autisme. Betegnelsen sigtede på, at børnene slet ikke virkede interesserede i andre mennesker. Næsten alle de kendetegn, Kanner beskrev, betragtes stadig som typiske for autismespektrumforstyrrelser.

Hans Asperger

Næsten samtidigt med Kanner gjorde en østrigsk videnskabsmand, dr. Hans Asperger, lignende iagttagelser. Anerkendelse af Aspergers arbejde blev dog udsat på grund af 2. verdenskrig, og størstedelen af hans arbejder blev først læst i bredere kredse efter 1997. Som en anerkendelse af hans indsats bruges hans navn om en særlig form for “højt-fungerende” autisme, kendt som Aspergers syndrom.

Lorna Wing

Det var den engelsk psykiater (og mor til en pige med autisme) Lorna Wing, som i 1979 introducerede ideen om “triaden af psykologiske forstyrrelser”, der i dag anvendes til at stille diagnosen autisme: Forstyrret social interaktion, forstyrret kommunikation samt repetetiv, stereotyp adfærd. Wing lancerede også begrebet “det autistiske spektrum” for at beskrive det forhold, at triaden af psykologiske forstyrrelser kan genfindes hos mennesker, som i andre henseender er ekstremt forskellige, i særdeleshed med hensyn til intelligens.